Emaljering af badekar – billigere end nyt badekar

Et lækkert karbad gør andet og mere end blot at rense din krop for snavs. Faktisk er et karbad allerbedst, hvis du på forhånd har taget et brusebad for at skylle kroppen ren – på den måde kan du nyde et langt og velgørende bad, som løsner op for spændinger og stress uden at skulle bekymre dig om hvorvidt der er snavs i vandet.

Med et badekar i en god størrelse kan du lave din egen hjemmespa for ganske få midler. Det er langt billigere at få wellness oplevelsen i sit eget hjem, end det er konstant at skulle gå på spa klinik. Alt, hvad du behøver, er et badekar, nogle duftende sæber eller olier efter eget valg, og eventuelt badesalt, som virker blødgørende på musklerne, og lidt blid musik og dæmpet belysning – så er bunden lagt for en skøn og afslappende oplevelse inden for dit eget hjems fire vægge.

Få has på de grimme pletter i badekarret med ny emalje

Er dit badekar med tiden gået hen og blevet slidt, vil dette tydeligt kunne ses. Det første, der slides i et badekar, er den emalje, som beskytter badekarret mod indtrængende fugt. Når emaljen slides, vil dette vise sig som brune og gullige plamager, som føles ru i overfladen. Disse plamager består af kalk og okker, som aflejres i den slidte emalje, og de optræder som oftest foran badekarrets afløb samt rundt om armatur og rør. Disse misfarvede plamager og pletter er ikke blot grimme at se på – de kan også være sundhedsskadelige, idet hud og sæbe rester kan sidde i den ru overflade og udgøre glimrende vækstbetingelser for diverse mikroorganismer, for eksempel svamp og bakterier.

Derfor er det en god idé at forsyne badekarret med en ny emalje, inden du atter nedsænker dit legeme i det lune vand. Du kan læse mere om maling af badekar på emaljering-af-badekar.dk